Psykoterapeutisk grundkursus i personlig udvikling og psykoterapeutiske færdigheder.
Målgruppe: Alle med interesse i sig selv og personlig udvikling
Undervisere: Torben Thaulow & Karin Gyltner
Datoer:
Modul 1 – 31. januar til 3. februar 2019
Modul 2 – 28. til 31. marts 2019
Modul 3 – 31. maj til 3. juni 2019

Der skal beregnes 16 timers træning i mindre grupper mellem hvert modul. Disse dage tilrettelægges i træningsgruppen.

Pris: kr. 12.865,00 Kr. ekskl. kost og logi (2019)

Dit Personlige Fundament er et unikt kursus i personlig udvikling og psykoterapeutiske færdigheder. Kurset er et selvstændigt kursus i 3 moduler for dem, der ønsker at investere i personlig udvikling og i en kvalitativ forbedring af egen tilværelse.

Samtidig er det første del af den certificerende 4½ årige psykoterapeutuddannelse og obligatorisk for dem, der ønsker at uddanne sig til psykoterapeut eller tage kurset Dit Personlige Lederskab

Livet er i sig selv udfordrende og uforudsigeligt. Det er nogle af livets grundlæggende eksistentielle vilkår og ikke noget, vi kan lave om på. Til gengæld er det muligt at ændre på vores måde at forholde os til vores liv på. Gennem udvikling og læring bliver vi klogere på vores mønstre og indre liv – og kan således skabe forandringer, der bliver gennemgribende for hele vores liv. Vi bliver med andre ord mere fleksible, handlekraftige og robuste, ikke mindst når livet er besværligt.

På alle tidspunkter i livet står vi mennesker i situationer, der kræver forandring – hvad enten vi vil det eller ej. Fra tidligt i livet skal vi træffe beslutninger, vælge til og vælge fra. Vi bliver desuden mødt af en lang række påvirkninger udefra, der forudsætter en stærk kerne, samt evnen til at holde fast i sig selv. Det og meget mere vil vi kigge på, på Dit Personlige Fundament.

På Grundkursets tre moduler vil du få mulighed for at:

  • Lære dig selv at kende på nye måder.
  • Mærke og genkende dine følelser, og derved forstå dit følelseslivs betydning for din livskvalitet.
  • Forstå at følelser er kommunikation fra dit indre.
  • Træne og bruge din dømmekraft, så du kan træffe mere hensigtsmæssige beslutninger i dit liv.
  • Styrke dit fokus og lære mere af dine erfaringer.
  • Blive mere robust.
  • Turde at stå ved dig selv i alle situationer, ikke mindst de pressede.
  • Lære at bevare dit overblik og din livsenergi.
  • Styrke din evne til at rejse dig, når du er faldet.
  • Komme i dybere kontakt med dine drømme, håb og længsler, så du mere tydeligt kan mærke, hvad du vil – og ikke vil.
  • Blive bedre til at tillade dig selv at nyde positive følelser som glæde, stolthed, håb, nysgerrighed, selvværd og selvrespekt.

Kurset er skræddersyet til den enkelte, det vil sige at underviserne følger kursisternes individuelle proces og udvikling tæt. Den åbenhed og kontakt der skabes på holdet, bliver et trygt og tilpas udfordrende ”øvested” for den enkelte.

MODULOVERSIGT

Your Title Goes Here
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Dit personlige fundament
Modulnr.ModulnavnGruppeledere
1. ModulUndersøg og styrk dit personlige fundament og selv billedeKarin Gyltner og Torben Thaulow
2. ModulLær at genkende og rumme egne følelser og egenskaberKarin Gyltner og Torben Thaulow
3. ModulLær at sætte personlige mål ud fra dit indreKarin Gyltner og Torben Thaulow

BESKRIVELSE AF DE 3 MODULER

Your Title Goes Here
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
1. modul - Undersøg og styrk dit personlige fundament
Vi kan finde tryghed i besværlige relationer, slidte vaner og reducerende roller.

Derved mister vi os selv og kommer væk fra, hvem vi inderst inde er. Vi kommer ligeledes væk fra, hvordan vi trænger til at leve for at være mere tilfredse.

I undervisningen vil du opleve et trygt læringsmiljø, hvor vi hjælper dig til at undersøge:

  • Sider af dit indre, som nu er pressede og trænger til mere plads.
  • Hvordan du har udviklet dig til den du nu er blevet.
  • Hvordan lidenskaber, længsler og drømme udgør et iboende potentiale for at udvikle sig med udgangspunkt i sit eget indre.

Gennem samtaler og øvelser i mindre grupper, vil du således gradvist lære:

  • Bedre at kunne mærke dig selv.
  • At stå ved dig selv.
  • At træde frem som den, du er.

På denne baggrund undersøges og styrkes Dit Personlige Fundament.

2. modul - Lær at genkende og rumme egne følelser
Oplevelsen af, hvad andre mennesker tænker, føler og har til hensigt, foregår automatisk og uden opmærksomhed på, at det hele foregår inden i os selv. Og ganske ofte kun dér. Det fører til, at vi nogle gange forveksler dele af vores eget indre med de mennesker, som vi ser ”ude i verden”

I undervisningen lærer du at:

  • Opfatte følelser som oplysninger fra dit indre til dig selv – om dit forhold til dig selv og til andre.
  • Genkende og rumme dine egne følelser.
  • Skelne mellem dine og andres indre processer.
  • Forbedre dine forhold til andre mennesker.

På denne baggrund vil du lære at Genkende og Rumme dine egne Følelser.

3. modul - Lær at sætte mål ud fra dit indre
Vi mennesker sætter os ofte mål, som ikke rigtigt tænder os. Mål som er uambitiøse og som vi ikke bliver særligt glade af at opnå. Eller vi sætter os mål, som er uopnåelige, mål som gør os stressede, frustrerede eller udmattede.

Det er afgørende for et sundt indre liv at kunne mærke sine behov og længsler – og på denne baggrund etablere mål for fremtiden.

I undervisningen vil du få redskaber til at kunne:

  • Mærke indre håb & længsler.
  • Sætte opnåelige mål.
  • Forfølge dine mål og opleve tilfredsstillelse hermed.

Undervejs har vi fokus på:

  • Forhindringer og modstand indeni dig selv.
  • At give dig opbakning til at turde have dine egne ambitioner.
  • At give dig selv autoritet og således blive mindre styret af andres forventninger.
  • At hjælpe dig til at mærke og bevare dig selv sammen med andre.
  • Udvikle viljestyrke, selvtillid og selvværd.

På denne baggrund vil du lære at Sætte mål ud fra dit Indre.

YDERLIGE OPLYSNINGER OM KURSET

Your Title Goes Here
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.
Målgruppe
Alle med interesse i sig selv og personlig udvikling
Antal deltagere
Der optages maksimalt 18 på kurset. Dette på baggrund af en vurdering af, at det har en afgørende betydning for kontakten til den enkelte, såvel som det faglige udbytte, både praktisk og teoretisk. Omvendt er det også vigtigt at der er et tilstrækkeligt antal deltagere på holdene, ikke mindst med henblik på at personlig udvikling forudsætter et både dynamisk og udfordrende miljø.
Mål for udvikling af personlige og faglige professionskompetencer i kurset
Kursusprogram
Alle moduler på kurset følger nedenstående tider.

 

 

 

Kursusprogram / TiderAktivitet
1. dag - fra klokken 17.00Ankomst
1. dag - Klokken 18.00Aftensmad
1. dag - Klokken 19.00-22.00Undervisning
2. og 3. dag - Klokken 08.00-09.00Morgenmad
2. og 3. dag - Klokken 09.00-13.00Undervisning
2. og 3. dag - Klokken 13.00-16.00Frokost og refleksion
2. og 3. dag - Klokken 16.00-20.30Undervisning
2. og 3. dag - Klokken 21.00Aftensmad
4. dag - Klokken 08.00-09.00Morgenmad
4. dag - Klokken 09.00-13.00Undervisning
Kost og Logi
Kursusmodulerne er opbygget som internat-ophold, det vil sige man bor på Velling Koller og betaler særskilt for disse ophold.

Der er tale om intensive forløb, hvor man har brug for at kunne fordybe sig, fagligt, personligt og mentalt. For at sikre sammenhængskraften, både på det personlige plan og for fællesskabet, betragtes det som ganske afgørende at de studerende kan blive på Velling Koller gennem hele internatet.

Tiden udenfor den skemalagte undervisning, bruges til vigtige aktiviteter, der hænger sammen med og understøtter læringen.

Vores erfaring siger os desuden, at mange studerende har stor glæde af at kunne tage et hvil på værelset i en pause, ligesom alle reserverede rum kan anvendes til uddannelsesrelaterede formål undervejs. Eksempelvis bruges værelserne også til teoretisk fordybelse, faglige samtaler, personlige refleksioner etc. Prisen for leje af lokaler, herunder værelser til overnatning, er kr. 690,00 pr. modul. Man betaler således samme pris, uanset om man skulle vælger at overnatte et andet sted, om end dette ikke anbefales. Overnatning foregår som udgangspunkt på vandrehjemmets 2- eller 4 sengs værelser. I det omfang det er muligt, kan man mod et tillæg på kr. 600.00 pr. modul få et enkeltværelse. Ønsker man dette, er det vigtigt at kontakte os inden kursusstart.

Det er muligt at leje linned og håndklæder direkte af vandrehjemmet, hvis man ikke selv medbringer det. Betaling herfor ordnes ved ankomst med personalet i Caféen.

Morgenmad, frokost og aftensmad serveres af Restaurant Velling Koller i Cafe’ Bertel. Prisen for kosten er kr. 765,00 pr. modul. For kr. 100,00 kr. pr. modul ved hovedmåltider (frokost og aftensmad) er det muligt, at få retter tilpasset særlige allergier, herunder gluten- eller laktoseallergi. For samme beløb kan man få vegansk såvel som vegetarisk kost. Ved morgenmaden er udvalget tilpasset, så der ikke er behov for særlige tilkøb.

Restauranten har en Elite Smiley og er naturligvis underlagt gældende regler fra Fødevarestyrelsen.

Betalingsbetingelser
 

  • Når du har indsendt tilmeldingen, vil du modtage en autogenereret e-mail med bekræftelse på modtagelsen
  • Registrering på holdet sker først, når depositummet er modtaget.
  • Såfremt der ikke er plads på det tilmeldte hold, eller hvis holdet ikke gennemføres grundet for få tilmeldte, tilbagebetales det fulde indbetalte beløb uden fradrag.
  • Du binder dig for alle tre moduler som aftalt ved tilmelding, enten ved betaling af hele beløbet 30 dage inden første modul eller afdrag ifølge aftale incl. afdragsordningsgebyr på kr. 375, for alle moduler.
  • Hele kursusprisen, samt kost og logi, skal være indbetalt, inden kurset afsluttes og diplom udstedes.
  • Uddannelsen er fritaget for moms.
  • Indtil 4 uger før start af kurset kan du melde afbud, og alle indbetalinger bliver refunderet.
  • Ved afbud efter denne frist refunderes depositummet ikke.
  • Gebyr for afdragsordninger tilbagebetales ikke.
Information om mulig Bruttolønsordning
Da “Dit Personlige Fundament er en del af uddannelsen til Psykoterapeut giver det dig en mulighed for at indgå en bruttoløns aftale med din arbejdsgiver om finansiering af din videreuddannelse hos Psykoterapeutuddannelsen A/S. Vi er dog ikke ansvarlige for, om din arbejdsgiver vil tilbyde dig denne mulighed.

 

 

 

Fordelen ved Bruttolønsordning er, at de er udgiftsneutrale for din arbejdsgiver, idet værdien af eksempelvis firma-betalt efteruddannelse, bliver modsvaret af en nedgang i din bruttoløn (dvs. lønnen før skat). For dig som medarbejder betyder dette, at du kommer til at betale mindre i skat. På denne måde kan en del af din videreuddannelse finansieres.

Der er forskellige krav, der skal være opfyldt, før videreuddannelse kan indgå i en bruttolønsordning.

På skats hjemmeside står følgende:

  • Aftalen skal være indenfor rammerne af de gældende regler, fx de overenskomster, der regulerer ansættelsen.
  • Aftalen skal indebære en reel fremadrettet nedgang i din kontante løn.
  • Den aftalte lønomlægning skal som udgangspunkt løbe over hele lønaftaleperioden eller som en tommelfingerregel i minimum 12 måneder.
  • Det skal være arbejdsgiveren, der stiller godet til rådighed. Du må altså ikke selv betale for godet og efterfølgende få refunderet udgifterne.
  • Nedgangen i din kontante løn skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med dit forbrug af godet eller med de løbende omkostninger for arbejdsgiveren.
  • Skattefri godtgørelse for kørsel, kost og logi, er ikke omfattet af disse regler.
GDPR - Persondataforordningslov
Oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger mv. når du har tilmeldt dig.

Vi har vi altid taget databeskyttelse alvorligt og 2018 har vi arbejdet hårdt med at opdatere vores processer og dokumenter for at opfylde kravene i EU’s persondataforordning (GDPR), som trådte i kraft den 25. maj 2018.

Psykoterapeutuddannelsen A/S – cvr. nr. 32 15 70 84 er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Psykoterapeutuddannelsen A/S
Velling Koller Vej 4
8654 Bryrup

CVR-nr.: 32 15 70 84

Telefon: 25 15 38 58
E-mail adresse: adm@psud.dk

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os via mail til adm@psud.dk

Formålene med vores behandling af personoplysninger, hvilke typer/kategorier af oplysninger og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger kan du læse herunder

Når du tilmelder dig vores uddannelse via hjemmesiden, indsamler vi følgende personoplysninger:

  • Navn, adresse, e-mail, telefonnr. og beskæftigelse og uddannelsesbaggrund.
  • Formålet med dine kontaktoplysninger, er at kunne fremsende faktura mv. samt at kunne udstede dit diplom.
  • Formålet med din beskæftigelse og uddannelsesmæssige baggrund benyttes til bedømmelse af dine kvalifikationer i forbindelse med optagelse på grundforløbet.

Opbevaring af dine personoplysninger:

Vi påtænker at opbevarer dit diplom til evig tid. Dette for altid at kunne bekræfte din uddannelse i fremtiden, hvis du selv måtte ønske det.

Endvidere vil vi opbevare dine oplysninger omkring, navn, adresse, mobil, e-mail samt ind- og udbetalinger i vores regnskabsprogram i 5 år, som bogføringslovs kap. 5 § 10, stk. 1 foreskriver.

Alt mail korrespondance, evalueringer og din tilmeldings blanket gemmes i et kalenderår efter du har færdiggjort uddannelsen hos os. Herefter slettes alt, med undtagelse af dit diplom.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

Dokumentoplysning

Dette er første version af Psykoterapeutuddannelsens persondatapolitik skrevet maj 2018.